Gå direkt till innehåll
Trafikstart for Snälltågets nattog til Berlin

Nyhet -

Trafikstart for Snälltågets nattog til Berlin

Den 27. juni kl 22.45 afgår Snälltågets nattog til Berlin fra Høje Taastrup station. Snälltågets nye rute Stockholm - Malmø - København - Hamborg - Berlin bliver det første nattog, der regelmæssigt kører mellem Sverige, Danmark og Tyskland siden 1990'erne. I sommermånederne er der daglige afgange, og i september og oktober er der fire til fem afgange i ugen i hver retning.

Toget standser i Høje Taastrup udenfor København og i Hamborg. Prisen for en enkeltbillet Høje Taastrup – Berlin starter fra ca 365 DKK (499 SEK).

- Det vil være første gang, at nattog kører regelmæssigt fra Sverige til Tyskland via Danmark siden 90'erne. Det føles fantastisk at kunne tilbyde et sådant bæredygtigt alternativ til de rejsende. Vi har kørt nattog mellem Malmö og Berlin siden 2012 og tror på dets potentiale. Derfor investerer vi i flere afgange og en helt ny rute, siger Carl Adam Holmberg, leder af Snälltåget.

Indbydelse til pressen søndag d. 27. juni

To forskellige muligheder er til stede.

Pressen inviteres til at tage med på præmiereturen fra Malmø over Øresundsbroen til Høje Taastrup. Tilmelding til kontaktpersonen nederst. På toget vil det være muligt at få interview med Snälltågets chef Carl Adam Holmberg.

På Høje Taastrup station har Rådet for Bæredygtig Trafik et arrangement, der starter kl. 21.55. Der vil være taler af bla. transportminister Benny Engelbrecht og han vil også sende toget afsted. Snälltågets chef for international trafik Marco Andersson vil være til stede på Høje Taastrup station efter togets afgang for at svare på pressens spørgsmål.

Nattoget tilbyder siddepladser i storrumsafdelinger og kupé til 1-6 personer, hvor passagerer kan omgås om aftenen og derefter omdanne sæderne til senge om natten. Vognerne er udstyret med klimaanlæg og USB-stik. På rejsen er det muligt at købe sandwich, snacks, øl, vin og ikke-alkoholiske drikke til salg fra togets personale.

Billetsalg på www.snalltaget.se

Mere om nattoget Stockholm-Berlin: Det sydgående nattog fra Sverige afgår fra Stockholm Centralstation kl. 16.20 og stopper derefter i Södertälje med afgang 16.39, Norrköping 17.45, Linköping 18.11, Nässjö 19.10, Alvesta 19.51, Hässleholm 20.31, Eslöv 20.55, Lund 21.05 Malmö C 21.55 og Høje Tastrup kl. 22.45. Om morgenen ankommer toget til Hamburg Hbf 05.31 og Berlin Hbf 08.52. Det nordgående nattog afgår fra Berlin 19.02 og Hamborg 23.26. Næste dag stopper toget ved Höje Tastrup 06.38, Malmö 07.40, Lund 09.31, Eslöv 09.44, Hässleholm 10.07, Alvesta 10.50, Nässjö 11.30, Linköping 12.26, Norrköping 12.52, Södertälje 14.00 og Stockholm 14.19. Toget kører kun på grøn energi fra sol, vind og vand.

Mere om Snälltågets reservationspolitik: Snälltågets billetter købt på Snalltaget.se kan ombookes. Mod et tillægsgebyr kan billetter også refunderes. Billetter i siddevognen skal annulleres 24 timer før afgang. Privat kupé skal annulleres syv dage før afrejse. Interrail med tillæg / reservation gælder for rejse med Snälltåget.

Relaterade länkar

Kontakter

Marco Andersson

Marco Andersson

Presskontakt

Från skidbacken till Alexanderplatz

Vi på Snälltåget drivs av att ge våra resenärer en trevlig och prisvärd resa! Snälltåget tar dig mellan Malmö och Stockholm året runt. Med våra nattåg kan du resa från Malmö via Stockholm till Jämtlandsfjällen under sommar och vintern. Snälltåget kör även dig även till Berlin och Hamburg 220 dagar om året samt till Österrikiska alperna under vintern. Till Blekinge, Jönköping och Växjö tar du dig vidare med våra egna anslutningsbussar – Snälltåget på väg.

Snälltåget
Norra Vallgatan 34
211 25 Malmö
Sweden