Blogindlæg -

Danskerne bruger flere penge på kæledyr end nogensinde før

Vi danskere holder af vores kæledyr, og vi betragter dem som en uundværlig del af husstanden. Foder, legetøj, tilbehør, udstyr, dyrelæge – hvert år bruger vi flere og flere penge på vores firbenede venner.

Men hvorfor er det, at udgifter de seneste år er steget til vores hund eller kat i hjemmet, og hvad er det, vi i særdeleshed bruger pengene på?

Det finder du svar på herunder.

Et liv med kvalitetstid og udgifter

Det estimeres, at det cirka koster dobbelt så meget at have hund, som det gør at have en kat i hjemmet. Der findes i omegnen af 500.000 hunde og 1.300.000 katte i Danmark. Mens en stor del af kattene er herreløse, har langt de fleste hunde et hjem og en ejer.

Tilværelsen med en hund byder ikke kun på hyggelige gåture, sjove aktivitetslege i baghaven og afslapning i sofaen. Det er også en livsstil, som har udgifter. Det koster penge at sikre din hunds trivsel, sundhed og udvikling.

Der er flere årsager til, at hunde er dyrere at have sammenholdt med katte. Det giver sig blandt andet udslag på følgende punkter:

  • Penge til anskaffelse (mens en hund koster 5.000-10.000 DKK., er katte ofte gratis)
  • Betaling for hundeforsikring (det er pålagt hundeejere at tegne en Hundeansvarsforsikring)
  • Udgifter til foder, udstyr, legetøj og tilbehør
  • Dyrelæge.

På alle punkter er der forskel på hunde og katte. Hunde spiser i gennemsnit mere end katte, og mens det er frivilligt at tegne katteforsikring, er det et krav, at en hundeejer tegner en Hundeansvarsforsikring i forbindelse med køb.

Webhandlen er med til at booste forbruget

Nettet er vores foretrukne handelsplatform, og E-handlen slår rekorder hvert år. Det er også en tendens, som dyrehandlerbranchen mærker.

Det er den branche, som har haft den største fremgang siden finanskrisens start. Det vurderes, at dyrehandlerbranchen har haft en fremgang på 25%, og det er i høj grad de mange webshops, som er medvirkende til, at danskerne bruger flere og flere penge på hundeudstyr.

På nettet kan du købe alt nødvendigt udstyr og tilbehør til dit kæledyr. De mange dyrehandler tilbyder et stort udvalg af kvalitetsudstyr, som henvender sig til forskellige kæledyr.

Der findes foder til hunde med allergier, til hvalpe, til hunde med højt aktivitetsniveau, og der findes basisudstyr til hunde og katte med særlige designs. Det gælder f.eks. hundesenge med memoryfoam for ekstra komfort, ligesom du til din kat finder tipier, køjesenge og bløde tæpper.

Hvad afspejler de stigende udgifter?

Der kan være flere årsager til, at danskerne bruger flere penge på deres firbenede venner i husstanden end nogensinde før.

For det første er den ubesværede adgang til at handle nyt og specialdesignet udstyr på nettet med til at gøre det nemmere at købe nyt tilbehør til hunden eller katten.

Alle kan benytte sig af at handle på nettet hos de forskellige dyrehandler, som tilbyder de nyeste kvalitetsprodukter fra anerkendte brands.

Derudover kan de stigende udgifter tolkes som en holdning til, at vi danskere går op i vores kæledyr og deres trivsel.

En hund er ikke bare et dyr. Det er et familiemedlem, som er en stor del af husstanden, og som betragtes som en del af familien. På denne baggrund er det ønsket for mange af os at give vores hunde de bedste levevilkår og de bedste betingelser for at trives.

Dette betyder, at en hundeejer ofte vælger at købe specialfoder til en hund med overfølsomhed fremfor et klassisk tørfoderprodukt. Og det betyder, at der investeres mere i træningsudstyr, som skaber udvikling hos hunden, og som samtidig er med til at styrke båndet mellem hund og ejer.

De mange små udgifter er i det lange løb med til at gøre det til en stor udgiftspost at have en hund, når det gøres op i forhold til hundens gennemsnitlige levetid.

Det vurderes, at det koster cirka 100.000 DKK. at have en hund, som bliver 12 år. I gennemsnit betyder det udgifter på 8.000 DKK. om året.

Går du med overvejelser om at anskaffe dig en hund, kan det være en god idé at afsætte penge på forhånd til de løbende udgifter og ikke mindst sørge for, at du har en økonomisk buffer, i tilfælde af at din hund får brug for behandling hos en dyrlæge. 

Related links

Kontakt

Andreas Lang

Pressekontakt Head of Search Publicering +45 60 87 26 26