Blogindlæg -

Marketing automation – fra buzzword til boss tool

En af de absolut varmeste kartofler lige nu inden for online markedsføring er marketing automation. Og med rette. I en tid med turbo på den teknologiske udvikling søger CEO’s og CMO’s kontinuerligt efter tools og hacks til hverdagen, som gør arbejdet smartere.

Men hvad er marketing automation for en størrelse? Er det ikke bare e-mailmarketing på en pæn og dyg flaske, eller hva’? Det simple svar er nej. Så er den ikke længere. For jovist kan e-mailmarketing være en del af det, men det er så meget mere.

Marketing automation kan lige såvel være et system, hvorfra du udarbejder landing pages, laver SoMe-opslag, sender SMS’er med tilbud til kunderne samt ser på adfærden på dit website. Det er med andre ord et all-in-one tool til bosses og ikke længere bare et buzzword.

Kombinér dine marketingindsatser og høst frugterne på sigt

Der findes ikke et quick fix, hvad angår marketing. Der findes markedsføring, der giver resultater fra dag 1., og så findes der den langsigtede strategi, hvor man blandt andet kan nævne SEO. Arbejder du med digital marketing, er det med statsgaranti noget, du støder på til hverdag.

SEO og marketing automation kan forenes med rette. Da marketing automation fungerer optimalt, når det har noget solidt content, er det om at fodre maskinen med indhold, der kan serveres for de potentielle kunder, man har i kikkerten.

Cross channel-strategier er ofte dem, der giver det største afkast på sigt. Her indtænkes branding, hvilket er relevant til at øge brandede søgninger og dermed ens placeringer herpå. Vil du have et tool, der arbejder mere smart på en 2020-agtig måde, er marketing automation bestemt noget, du skal se nærmere på.

Systemvalg – oh no…

Det er faktisk ikke så svært at vælge system, når du er klar over, hvad du skal bruge det til. Men står du i det, har du sikkert fået flere anbefalinger og har måske endda gjort nogle erfaringer med et par stykker af dem.

Ser vi på dine behov her og nu kontra om et år eller to, er de fleste systemer skalerbare. Så du kan godt købe en mindre version og skalere efter behov. Men alt for ofte hører man, at virksomheder har købt dyre systemer, hvor de kun anvender ca. ¼ af det hele. Det er spild af ressourcer på alle tænkelige måder.

Tag derfor udgangspunkt i dine behov, og se en smule frem. For det kan være omkostningstungt, hvis du vil have alt samlet ét sted. CRM, marketing, salg mv. Du kan sagtens starte med mindre systemer og integrere til dine andre systemer som fx ERP.

Related links

Kontakt

Andreas Lang

Pressekontakt Head of Search Publicering +45 60 87 26 26