Nyhed -

Sådan spares der penge på brylluppet – uden at ofre kvaliteten

Ens bryllupsdag er som oftest den dyreste og mest stressede dag i ens liv. Derfor er det særligt sørgeligt, hvis man føler, at det økonomiske pres tager fuldstændigt over og ødelægger den glade begivenhed.

Her får du nogle tips og tricks til at finde steder at spare lidt på regningen, så der stadig bliver råd til bryllupsrejse og mentalt plads til rent faktisk at nyde dagen.

Billig fotograf er ikke nødvendigvis dårlig fotograf

For mange er det at undvære en fotograf til ens bryllup simpelthen helt utænkeligt. Og det er heller ikke noget, som man behøver argumentere videre om; fotografen bør ganske enkelt komme med. Dog kan det tit gøres billigere end man lige frygter. Det vigtigste er selvfølgelig at have øjne og ører åbne for forskellige, billige muligheder, som kunne komme ens vej. Hvis man bor i Københavnsområdet, kan gratisfotograf.dk sikkert være behjælpelige med en bryllupsfotograf.

Nogle er også så heldige, at de ganske enkelt har kontakter til formålet. Der er absolut intet galt i at udnytte de muligheder, man nu har, og hvis man er så heldig at kende en fotograf, kan det typisk være lidt nemmere at prutte om prisen. Typisk vil yngre og nyligt uddannede fotografer samt amatørfotografer være glade for at få mere i deres portfolio, så her kan man være heldig. Det er selvfølgelig altid bedst, at man lige får eksempler på deres arbejde forinden, så man er sikret en nogenlunde kvalitet.

Fokusér på brudeparret og deres ønsker

Det kan nogle gange være svært at se skoven for bare træer, men det er vigtigt, at brudeparret husker, at denne dag først og fremmest er deres dag. Derfor bør der hellere være fokus på de traditioner og detaljer, som brudeparret ønsker at have med til dagen, end der bør være fokus på at skabe en ekstravagant fest for gæsternes skyld.

Hvis brud og brudgom hellere vil bruge penge på musikere end bryllupskage, så spar endelig bryllupskagen væk – så længe der selvfølgelig stadig er lidt sødt til ganen efter hovedretten. Ligeledes kan man også nemt spare musikerne væk og i stedet for finde nogle højtalere frem, hvis brudeparret ikke er musikelskere. Ligegyldigt hvordan man går frem, er det blot vigtigt, at man tager udgangspunkt i det nygifte par.

Mindeværdig fest betyder ikke nødvendigvis stor fest

Nogle gange kan den bedste måde at skabe en mindeværdig fest på være, at man ganske enkelt kun inviterer de allervigtigste mennesker med. Om det så er 10 eller 30 mennesker afhænger selvfølgelig af både brud og brudgom, men matematikken holder i hvert fald. Jo færre mennesker, jo mindre mad skal man købe, jo mindre lokale behøver man at leje, og så videre.

Færre gæster kan også betyde mindre stress for de lykkelige og nygifte mennesker, der rent faktisk vil få tiden til at snakke med samtlige gæster til festen. Det sker desværre oftere og oftere, at brudeparret dårligt når at snakke med halvdelen af festen, fordi der ganske enkelt er inviteret for mange mennesker. Ved at fokusere på de mennesker, der er tættest på brudeparret, får man et bryllup, hvor det rent faktisk bliver muligt at fejre denne start på parrets nye liv som gifte mennesker sammen.

Related links

Kontakt

Andreas Lang

Pressekontakt Head of Search Publicering +45 60 87 26 26