Skip to content
Visualisering af Aker Sygehus
Visualisering af Aker Sygehus

Press release -

Nyt sygehus bliver et vartegn i Oslo – med dansk islæt

Konceptet for det nye Aker Sygehus er netop afleveret. Bag konceptet står en konstellation af Nordens mest erfarne rådgivere inden for sundhedsarkitektur, heriblandt danske AART architects og norske Nordic - Office of Architecture, der har ladet sygehuset forme af lyset, luften og udsigten over den norske hovedstad.

I bydelen Aker kommer et af Oslos nye vartegn - byens nye lokalsygehus, der vil rumme 150.000 kvadratmeter og rejse sig højt hævet over byen. Sygehuset er led i en større sygehussatsning med sigte på at udvikle Oslo Universitetssygehus HF til tre sygehuse med hver deres profil - et lokalsygehus på Aker, et samlet regionsygehus med lokale sygehusfunktioner på Gaustad og et specialiseret kræftbehandlingssygehus på Radiumhospitalet.

Rådgivergruppen bag det nye Aker Sygehus ledes af Nordic - Office of Architecture og er en konstellation af Norges mest erfarne rådgivere inden for sundhedsbyggeri: Nordic, AART architects, COWI, Norconsult, Bjørbekk & Lindheim og Metier OEC AS. Den tværfaglige gruppe trækker på erfaring fra store projekter, og aktuelt er Nordic, AART architects og Cowi også engageret i udviklingen af blandt andet det nye universitetssygehus i Stavanger.

Empatisk og effektivt sundhedsmiljø
"Med det nye Aker Sygehus åbner vi for nye perspektiver på, hvordan man kan skabe et både empatisk og effektivt sundhedsmiljø - til glæde for både patienter, besøgende og personale," fortæller Torben Skovbjerg Larsen, stiftende partner og CEO i AART architects.

"Vi ønsker at skabe et funktionelt bygningsanlæg for sygehusets brugere. Det skal blive et sundhedsfremmende og godt sted at være, uanset om man er patient, besøgende eller medarbejder på sygehuset. Der bliver lys, luft og udsigt og tilgang til gode udeområder med grønne lunger," tilføjer Hanne Hemsen, partner i Nordic - Office of Architecture.

En del af Oslos rekreative struktur
Nord for sygehuset ligger blandt andet pavilloner og en fredet allé, der tilsammen udgør det grønne hjerte i området. Her er der planlagt en campus og en studenterplads tæt på universitetsarealerne i sygehuset. Ved pladsen er Oslo Storbylægevagt også planlagt med henblik på at skabe en tæt tilknytning mellem sygehuset og storbylægevagten.

"Landskabet spiller en central rolle i udviklingen af det fremtidige sygehusområde. Torve, grønne lunger og en helhedsorienteret park- og byrumsstruktur vil bidrage til at skabe varierede og gode udeområder for både patienter, besøgende og personale. Der bliver gode forbindelser til omgivelserne, og vi tror på, at Akerhøyden i fremtiden vil indgå som en naturlig del af byens rekreative struktur," fortæller Elinor May Aas, landskabsarkitekt i Bjørbekk og Lindheim.

Topics


AART architects A/S er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder med 150 ansatte på kontorer i Aarhus, København og Oslo. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end én million kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks måske mest deleøkonomiske kontorbygning, Pakhusene i Aarhus.

Contacts

Anne Aksglæde Stahl

Anne Aksglæde Stahl

Press contact CMO Kommunikation og marketing +45 21 65 64 55
Katrine Hjorth-Hess

Katrine Hjorth-Hess

Press contact PR og kommunikationskonsulent +45 22 60 91 88
Oline Liv Stoustrup

Oline Liv Stoustrup

Press contact Kommunikationsmedarbejder +45 22 13 97 35

Udvikler organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator

AART architects A/S er en af Skandinaviens førende, uafhængige arkitektvirksomheder med 300 ansatte på kontorer i Aarhus, København, Roskilde, Frederikssund, Oslo og Stockholm. Herfra rådgiver virksomheden bygherrer i hele Skandinavien om at udvikle organisationer og samfund med arkitekturen som katalysator. Aktuelt er virksomheden engageret i udviklingen af mere end to millioner kvadratmeter på tværs af skala og sektor – fra Norges kulturelle flagskib, Vikingtidsmuseet i Oslo, til Sveriges største gymnasium, Hedda Anderssongymnasiet i Lund, og Danmarks nye koldkrigsmuseum, REGAN Vest, i Rold Skov.

AART architects A/S
Mariane Thomsens Gade 1c
8000 Aarhus
Danmark
Visit our other newsrooms