Skip to content
Kommentar: Et aktiemarked i bølgegang

News -

Kommentar: Et aktiemarked i bølgegang

På trods af bl.a. skattelettelser i USA, kom investeringsmarkederne generelt set godt fra start med pæne, positive afkast i januar. En jobrapport fra USA, der viste lønstigninger, der var højere end ventet, fik dog sat en stopper for udviklingen, og de globale aktier oplevede det største fald siden 2016. Nyheden om en potentiel handelskrig mellem USA og Kina var yderligere benzin på bålet og markederne tog følgeligt et yderligere dyk i marts. Første kvartal 2018 var således et hårdt kvartal, om end det var ventet.

Danica Pension blev hårdest ramt
På en højrisiko opsparing leverede de danske kommercielle pensionsselskaber mellem -3,3 % og -1,8 %. Hårdest gik det ud over kunder med opsparing i Danica Pension. En større investering i europæiske aktiemarkeder trak ned, mens en delvist uafdækket eksponering mod US-dollaren også reducerede afkastet. Taget i betragtning af, at Danica bryster sig af at tilbyde en af markedets mest robuste porteføljer, så kan resultatet ikke være tilfredsstillende.

SEB Pensions investerer stor andel i aktier
Kunder i SEB Pension mærkede konsekvensen af, at SEB i en længere periode har investeret en større andel i aktier end normalt. SEB tror fortsat på, at 2018 bliver et godt år for aktiemarkederne, men når aktiemarkederne falder, gør det ekstra ondt på opsparingerne. Omvendt kan SEB’s kunder se frem til tilsvarende større stigninger, når aktiemarkederne igen stiger.

AP Pension kom bedst igennem Q1
Set på tværs af alle risikoniveauer, var kunderne i AP Pension dem, der kom bedst igennem kvartalet. IT-sektoren klarede sig – til trods for et stort fald undervejs – relativt godt, og AP Pensions overvægtede position i sektoren bidrog positivt. En relativt høj afdækning af valutarisikoen var også med til at begrænse tabet fra US-dollaren, som faldt 3,1 % i første kvartal 2018.

Reduceret risiko og øget afdækning i Topdanmark
Topdanmarks kunder kan også være tilfredse med resultatet for første kvartal. Topdanmark har det seneste år reduceret risikoen i deres investeringer, samtidig med at de har øget afdækningen af valutarisikoen. De to ting kombineret gør, at Topdanmark leverer det næstbedste resultat for kvartalet.

Aon anbefaler
Med investering i aktier følger også en risiko for, at man i perioder kan få negative afkast. Det er dog vigtigt at huske på, at pensionsopsparing er en langsigtet investering, og at mindre bølgeskvulp, som de danske pensionsopsparer har oplevet i første kvartal, ikke kommer til at stå i vejen for, at opsparingerne på lang sigt forrentes bedst ved at være investeret i aktier og lignende risikofyldte aktiver.

Topics

Categories

Contacts

Maria Engström

Maria Engström

Press contact Marketing & Communication Leader Nordic Marketing & Communication +46766981108
Linn Jeanette Johansen

Linn Jeanette Johansen

Press contact Commercial & Marketing Leader Health & Benefit +47 45004859

Related content

A leading global professional services firm providing a broad range of risk, retirement and health solutions.

Aon plc (NYSE: AON) exists to shape decisions for the better — to protect and enrich the lives of people around the world. Our colleagues provide our clients in over 120 countries and sovereignties with advice and solutions that give them the clarity and confidence to make better decisions to protect and grow their business.

Aon Nordic
Strandgade 4C
1401 Copenhagen
Denmark