Gå til indhold

Pressemeddelelse -

2.000 til åbent hus i Nr. Vium

Indvielsen af det nye transportcenter i
Nr. Vium i lørdags trak fulde huse.

Det var ikke nogen helt almindelig indvielse, for Region Vest havde nemlig besluttet at gøre det til en oplevelse for hele familien. De fem mejerier, som ligger i Herning og Videbæk kommuner, havde stillet stande op for at vise, hvad de går og laver til daglig. 2.000 ansatte og andelshavere benyttede sig af den mulighed. Næsten alle havde taget familien med, og fra kl. 10 til 14 var der stuvende fuldt i den nye garage, som til daglig bl.a. danner ramme om værksted og vaskehal for centerets ind- og mellemtransportbiler.

”Vi fik ideen til arrangementet for længe siden, men da vidste vi ikke rigtigt, hvor det skulle holdes. Så kom vi i tanke om det nye transportcenter, hvor vi ville kunne slå to fluer med et smæk ved at holde indvielse og vise vores hverdag frem på én gang. Vi fik alle fem mejerichefer i området med på ideen, og derfra har hver part sådan set selv styret deres del af arrangementet”, fortæller en glad medlemschef og tidligere Regionschef i Vest, Jens Kr. Nielsen.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum