Gå til indhold

Pressemeddelelse -

290 mio. dkr. til nye pulvertårne

Arla Foods’ bestyrelse gav tirsdag grønt lys for endnu en række enkeltprojekter, der indgår i den samlede strukturplan, der blev offentliggjort i juni.

I Danmark drejer det sig om i alt 290 mio. dkr. til udbygning og opgradering af spraytårnene på pulverfabrikken Arinco i Vestjylland samt til pakkeanlæg og opgradering af produktionen på pulverfabrikken Akafa syd for Ålborg.

Det betyder samtidig, at virksomheden i Kjersing lukkes, når udbygningerne i efteråret 2003 er færdige. Kjersing beskæftiger i dag 94 medarbejdere, hvoraf omkring 50 forventes at kunne få job på Arinco og Akafa På Arinco bygges to nye tårne til henholdsvis lønproduktion og instant-produkter, ligesom der bygges et nyt lager. På Akafa opgraderes et af tårnene, ligesom pakkeudstyr til dåseproduktion fra Kjersing flyttes hertil.

Alt i alt giver investeringen en kapacitetsudvidelse på 30-35.000 tons samt muligheden for at producere betydeligt mere lønsomme produkter. Den nye kapacitet skal først og fremmest aflaste Samden, der i dag fungerer som buffer, der skal opfange svingningerne i mælkemængden. Samden kan herefter i højere grad koncentrere sig om at producere specialprodukter på basis af valle.


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum