Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Agro-Ferm A/S køber mælkepulverfabrik af Arla Foods

Arla Foods og biotekvirksomheden Agro-Ferm A/S har i dag indgået en aftale om, at Agro-Ferm pr. 1. april 2004 overtager Kjersing mælkepulverfabrik i Esbjerg.

På anlægget skal Agro-Ferm efter planen fremstille lysin, som tilsættes svine- og fjerkræfoderblandinger. Sideløbende med Arla Foods’ produktion - som fortsætter frem til 31. marts 2004 - påbegynder Agro-Ferm i april måned et byggeri til omkring 24 mio. kr., som skal opføres ved siden af det eksisterende anlæg.

”Vi er meget tilfredse med denne aftale, som kan give os en række fordele, idet vi kan genanvende en stor del af produktionsudstyret på Kjersing”, siger Agro Ferms adm. direktør Vagn Mærsk Hundebøll.

Agro-Ferm skal i løbet af de næste 18 måneder udvide medarbejderstaben fra 8 til ca. 40 og håber, at en række af de medarbejdere, der for øjeblikket er ansat hos Arla Foods, vil søge disse stillinger.

Produktionen på Kjersing Mejeri, der beskæftiger 98 medarbejdere, er som et led i Arla Foods’ strategi og strukturplan, blevet besluttet standset. Produktionen vil blive overført til anlæggene Akafa og Arinco, der i den forbindelse udbygges.
I forbindelse med salget af Kjersing er Arla Foods indtrådt i aktionærkredsen bag Agro-Ferm, der bl.a. også omfatter DLG , Elsam A/S og Agro Invest.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum