Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Andelshavernes indtjening falder 12 øre pr. kg mælk

Arla Foods’ bestyrelse godkendte onsdag årsbudgettet for 2003/04, der indebærer, at Arla indtjeningen pr. kg andelshavermælk budgetteres til 240,98 danske øre pr. kg mælk og 293,88 svenske øre pr. kg i Sverige.

Dette svarer til en nedgang på 12,3 danske øre i Danmark og 14,5 svenske øre i Sverige i forhold til forventningerne for 2002/03.

”Budgettet afspejler den negative udvikling i de internationale konjunkturer og afsætningsforhold, der begyndte allerede i det netop afsluttede regnskabsår”, siger formand for Arla Foods Knud Erik Jensen.Det gælder ikke mindst udviklingen i priserne på bulkprodukter inden for smør, ost og skummetmælkspulver, samt faldende valutakurser, som påvirker hele den europæiske mejeriindustri.

Knud Erik Jensen peger derudover på EU’s landbrugsreform, hvis første fase får en væsentlig negativ effekt for mælkeproducenterne.

For den enkelte mælkeproducent skal budgettet også ses i relation til den forventede kompensation fra EU på 6-9 øre. De nærmere vilkår for fordeling og udbetaling er endnu ikke endeligt fastlagt.

Hertil kommer en nedsættelse af produktionsafgiften til Mejeriforeningen på 1 øre pr. kg.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum