Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla Foods lancerer helt ny mælketype

For første gang siden 1973, da letmælk kom på markedet, introduceres nu en helt ny type mælk i Danmark.
Den nye mælk hedder minimælk og er en fedtfattig udgave af letmælken. Minimælk lægger sig med et fedtindhold på 0,5 pct. imellem skummetmælkens 0,1 pct. og letmælkens 1,5 pct.
"Forbruget af mælk flytter sig mod de fedtfattige varianter, men flere og flere især blandt den yngre del af befolkningen ender desværre med at vælge mælken helt fra, fordi de synes, at skummetmælken smager af for lidt. Det problem forsøger vi at løse med den nye minimælk, der, samtidig med at den indeholder 66 pct. mindre fedt end letmælk, også har en god mælkesmag", siger produktchef i Division Danmark Karsten Jeppesen.
Minimælk lanceres under Harmonie mærket, og det er første gang, at et helt nyt produkt sendes på markedet i en økologisk udgave først.
"Forbruget af skummetmælk er endnu højere blandt de økologiske forbrugere, og derfor tror vi, at der er et godt marked for en fedtfattig og velsmagende økologisk mælk. Samtidig vil vi gerne fortsat være med til at markedsføre økologien. I dag er næsten hver fjerde liter solgte mælk i Danmark økologisk, og ikke mange lande kan prale af samme høje andel", siger Karsten Jeppesen.

Harmonie minimælk er i butikkerne i midten af næste måned.

Det hastige fald i salget af sødmælk opvejes af det stigende salg af skummetmælk, mens letmælken fortsat er den største mælktype. Med den fortsatte fedtdiskussion forventer Arla Foods derfor, at der er plads til endnu en fedtfattig mælktype.
Se også Arla Foods og økologien.

 

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum