Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla Foods på Ruslands største fødevaremesse

Russiske forbrugere får i disse dage en ekstra chance for at stifte bekendtskab med Arla Foods’ oste.

I denne uge er Arla Foods nemlig repræsenteret på Ruslands ældste og største fødevaremesse Prodexpo, der finder sted i hovedstaden Moskva. Messen er både for fagfolk og forbrugere, og de kan på Arla Foods’ stand få smagsprøver fra sortimentet af eksportoste. Formålet med at deltage på messen er dels at vise de russiske kunder, at Arla Foods er interesseret i det russiske marked, dels at markedsføre ostene direkte til forbrugerne, forklarer eksportchef i Division Oversø Irina Karlström:

”I Rusland har man ikke tradition for, at forbrugerne kan smage osten, før de køber den, sådan som vi kender det fra delikatessediskene på de nordiske markeder. Den mulighed kan vi tilbyde under fødevaremessen, og reaktionerne fra både forbrugere og kunder har været meget positive”, fortæller Irina Karlström.

Mens svenske Arla har været med på messen de seneste tre år, er det første gang at også danske oste er med på messen. I løbet af foråret sammensættes et samlet eksportsortiment af danske og svenske oste til det russiske marked. De gule oste fra Sverige suppleres fra Danmark af blandt andet emmentaler, skimmelost og feta, og med det nye og bredere sortiment vil Arla Foods stå langt stærkere, vurderer Irina Karlström.


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum