Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla Foods populær blandt unge erhvervsfolk

Unge danske erhvervsfolk peger på Arla Foods som en af de virksomheder, de allerhelst vil arbejde i, hvis de skulle have nyt job. Det viser en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Universum.

863 unge med en videregående uddannelse samt mindst et års efterfølgende joberfaring har svaret på et spørgeskema på Berlingske Tidendes hjemmeside og Jobzone.dk. De handels- eller økonomiuddannede placerer Arla Foods på en fjerdeplads blandt de mest foretrukne arbejdsgivere sammen med Novo Nordisk. Arla Foods overgås af A.P. Møller, Lego og Carlsberg, men ligger foran B&O og Coca-Cola. Blandt de 25 mest foretrukne arbejdsgivere er der i øvrigt ingen revisionsfirmaer eller banker.

De unge med en teknisk, biokemisk eller IT-faglig uddannelse har givet Arla Foods en 12. plads på listen, som toppes af Novo Nordisk.

I Sverige, hvor 2.269 unge i målgruppen har deltaget i en tilsvarende analyse, ligger Arla Foods endnu bedre placeret. De teknisk uddannede svenskere giver mejeriselskabet en ottendeplads, mens de handels- eller økonomiuddannede placerer Arla Foods på en tredjeplads – kun overgået af Ikea og Hennes & Mauritz.

Koncern-HR vil bruge analysen i det fremtidige rekrutteringsarbejde.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum