Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla Foods skal have ny leder af koncernøkonomi

Executive Vice President,CFO, Jørn Wendel Andersen, 57 år, koncernøkonomi, har efter gensidig overenskomst valgt at fratræde sin stilling.

Arla Foods koncernen står foran en række forandringer i omverdensvilkårene og økonomifunktionen. I den udviklingsproces, der nu er sat i gang, er der behov for at tilpasse lederprofilen på området.

"Jørn har bidraget med sin skarpe analyse i arbejdet i koncernledelsen, ikke mindst i de senere års arbejde med at strømline selskabets IT og økonomifunktioner," siger adm. direktør Peder Tuborgh.

Jørn Wendel Andersen har været ansat i Arla Foods siden 1997, først som finansdirektør i MD Foods International og siden fusionen med Arla som koncernøkonomidirektør. Han har siden 2000 været medlem af Arla Foods' koncernledelse.

"Peder Tuborgh har som øverste ansvarlig for Arla Foods retten og pligten til at sætte det hold, der passer bedst til opgaven. Det respekterer jeg fuldt ud. Efter 12 særdeles spændende år i Arla Foods er tiden inde til næste fase i mit arbejdsliv," siger Jørn Wendel Andersen.

Afløseren for Jørn Wendel Andersen ventes fundet inden for de kommende måneder.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum