Skip to main content

Arla Foods tilbagekalder Yoggi Vanilje 170 g m. müsli top

Pressemeddelelse   •   Nov 28, 2016 13:30 CET

Arla Foods tilbagekalder Yoggi Vanilje 170 g m/ müsli top produceret på Brabrand Mejeri (M191) med en mindst holdbarhedsdato til d. 19. december 2016.

Grundet utilsigtet vækst af skimmel i dette produkt har Arla Foods derfor besluttet at tilbagekalde det berørte yoghurtprodukt. Produkterne tilbagekaldes, fordi de ikke lever op til den ønskede kvalitet.

Hvis man som forbruger har købt dette produkt, skal det kasseres og man kan få pengene refunderet ved enten at fremvise produktet eller en kvittering i den butik, hvor produktet er købt.

Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.

Forbrugerkontakt:
Arla Forum på arlaforum@arlafoods.com eller telefon 7015 0500 (man-fredag 9-14)

Pressekontakt:
Kasper Ibsen Beck på 89381215

_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 12.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.