Gå til indhold
Arla giver ikke-bindende bud på egyptisk mejeri

Pressemeddelelse -

Arla giver ikke-bindende bud på egyptisk mejeri

Arla giver et ikke-bindende bud på aktiemajoriteten i det børsnoterede Arab Dairy Products Company (ADPC.ca), som har hovedsæde tæt på Kairo. Hvis selskabet viser sig at være sundt og solidt, vil Arla med købet blive blandt de 5-6 største mejeriaktører i Egypten.

En såkaldt due diligence fase går nu i gang, hvor Arla efter at have givet det ikke-bindende bud på op til 100 procent af aktierne kan få en detaljeret indsigt i de følsomme dele af Arab Dairy’s forretning, som ikke kan læses i en årsrapport.

”Vores bud er ikke bindende, men bliver nu officielt, fordi Arab Dairy er børsnoteret. Selskabet ser ud til at passe godt til vores ambitioner i Egypten, og nu skal vi ned i detaljerne, før vi beslutter et egentligt køb,” siger Rasmus Malmbak Kjeldsen, som er ansvarlig for Arlas forretning i Mellemøsten og Afrika.

Det interessante ved Arab Dairy er, at selskabet har en stærk position i både detail og food service, hvilket passer godt med Arla’s fokus på netop disse salgskanaler. Købet kan give Arla en placering blandt de 5-6 største mejeriaktører i Egypten og en markedsandel på 13-15 procent i ostekategorierne. 

Følgende kendetegner Arab Dairy:

  • Omsætning: DKK 508 millioner i 2013
  • Salgsvolumen: 43.000 tons mejeriprodukter i 2013 
  • Nummer 1-4 positioner i flere af de store kategorier, primært feta-lignende ost, smelteost og gul ost 
  • Største varemærke: Panda
  • Otte distributionscentre og 125 distributionsbiler, der dækker hele landet
  • Produktionskapacitet på 80.000 tons på nyere anlæg 50 km uden for Cairo - med jord til en eventuel udvidelse

”Arab Dairy’s lokale produktion er baseret på rekombinering, hvor mælkepulver tilsættes vand og herefter forarbejdes til ost. Ca. 80 procent af mælkepulveret er importeret til Egypten. Så der er potentiale for at anvende ejermælk i værdiforædlede produkter, som vi kan afsætte på et marked i vækst,” fortæller Rasmus Malmbak Kjeldsen.

Fakta om Egypten:

Et land i vækst Egypten er et af de største mejerimarkeder i Mellemøsten og Nordafrika, som har meget tilfælles, når det gælder mejeriforbrug. Der bor op imod 90 millioner mennesker, og befolkningstallet er ligesom købekraften stigende. Samtidig går forbrugerne nu i stor stil væk fra at spise mejeriprodukter, der er fremstillet hjemme eller i nabolaget, til at spise produkter, som er fremstillet og pakket på et mejeri og købt i en butik.

Læs mere om Arab Dairy på www.arabdairy.com

Emner

Kategorier


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 13.500 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg. Arla Foods er en af de stærkeste aktører i den internationale mejeriverden, med et bredt sortiment af mejeriprodukter af højeste kvalitet. Velkendte mærker som Lurpak® og Castello® hører til Arla familien. Arla Foods er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum