Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla investerer DKK 560 mio. i ny mælkepulverfabrik i Vimmerby

Arla Foods’ bestyrelse traf torsdag en principbeslutning om at bygge en ny mælkepulver-fabrik i Vimmerby i Sverige.

Arla Foods investerer ca. DKK 560 mio. i opførelsen af et nyt mælkepulveranlæg med en kapacitet på 380 mio. kg mælk om året svarende til en femtedel af Arla Foods’ mælkemængde i Sverige.

Det nye anlæg skal producere ca. 44.000 tons mælkepulver om året, og ifølge tidsplanen kan det første spadestik tages allerede i marts 2003, forudsat at Arla Foods får en miljøgodkendelse.

Produktionen ventes at være i drift i oktober 2004.

Arla Foods indgik i marts en principaftale med Vimmerby Kommune om at iværksætte projekteringen, og der er resultatet af det arbejde, der ligger til grund for bestyrelsens beslutning.

Den nye mælkepulverfabrik er en del af den struktur- og strategiplan som blev besluttet i 2001. Investeringen i Vimmerby får således konsekvenser for Arla Foods’ eksisterende anlæg i Mjölby og Kimstad, der begge lukkes, når den nye fabrik står klar. Lukningerne berører i alt 75 ansatte på de to anlæg. I Danmark ophører mælkepulverproduktionen på mejeriet i Kjersing ved Esbjerg, mens Akafa og Arinco udbygges.

Også mælkepulverproduktionen på Arla Foods' mejerier i Kalmar og Falkenberg berøres, idet produktionen herfra flyttes til Vimmerby, mens Kalmar og Falkenberg udbygger deres produktion af ost.

Endelig skal anlægget i Vimmerby overtage mælkepulverproduktionen fra Götene, som i stedet får plads til at producere kærnemælkspulver, der naturligt hænger sammen med produktionen af smør og blandingsprodukter.


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum