Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla lastbil fyldt med glas væltede på motorvejen ved Odense

Tusindvis af glas blev knust, da en Arla distributionsbil mandag eftermiddag væltede på motorvejen ved Odense.

Chaufføren slap uskadt fra uheldet, og ingen andre kom til skade. Uheldet skete, da chaufføren fik et ildebefindende og derefter kørte op ad en skrænt, hvorved lastbilen væltede om på siden. I første omgang medførte uheldet, der skete mellem afkørsel 54 og 55 i vestgående retning, ikke problemer for trafikken, fordi lastbilen lå i nødsporet. Til gengæld kom det til kødannelser tirsdag formiddag, da politiet spærrede det ene spor i forbindelse med oprydningen.

Kørselschef på Slagelse Garage Benny Christensen blev tilkaldt til stedet mandag aften, hvor han talte med chaufføren.

»Han havde pludselig følt sig svimmel, og så blev alt sort. Han husker ikke mere, før der var en, der bankede på ruden til førerhuset«, fortæller Benny Christensen.

Chaufføren var netop mødt på arbejde, og turen var hans første på vagten. Chaufføren er sygemeldt indtil videre.

Lastbilen var på vej fra Holmegaard Glas på Sjælland til Arla Foods’ terminal i Vejle. Med sig havde den 26 lagerpaller glas, som skulle bruges på Bislev Mejeri til produktion af smelteost i glas.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum