Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla opgiver lokal produktion i Grækenland

Arla Foods og den græske partner Delta Dairies er blevet enige om at opløse joint venture samarbejdet om lokal produktion af feta. Det sker med virkning fra 1. januar 2004.

Herefter fortsætter Arla Foods’ græske selskab udelukkende som importør af mejeriprodukter.

Resultatudviklingen i den græske lokal produktion har ikke været tilfredsstillende og derfor er parterne blevet enige om at dele forretningen i to.

Arla Foods Hellas, der er ejet 60 pct. af Arla Foods og 40 pct. af Delta, overtages 100 pct. af Arla mens Vigla, som er produktionsselskabet overtages 100 pct. af Delta Dairies. ”Vi sætter nu fokus på Arla Foods’ produkter og en omstrukturering af vores forretning i Grækenland med det formål at opnå et tilfredsstillende resultat for 2004”, siger divisionsdirektør Torben Olsen, Europadivisionen.

De to selskaber vil dog fortsætte salgssamarbejdet herunder eksport af feta til andre lande.

Arla Foods indgik joint venture aftalen med Delta Foods i november 2000.

Arla Foods har en årlig eksport af ost og Lurpak smør til Grækenland for ca. 350 mio. kr.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum