Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla spiller ud med feta i Las Vegas

Arla Foods’ joint venture med Grækenlands største mejeriselskab Hellas omkring produktion af feta har givet Arla Foods tre gode kort på hånden i USA.

På IDDBA fødevaremessen, der i år var henlagt til spillebyen Las Vegas, kunne Arla Foods spille ud med tre nye fetaoste fremstillet i Grækenland.

Der er tale om dels en 200 gr. detailpakning, dels to fetaoste til opskæring i delikatessediskene. De nye oste skal sælges under mærket Mediterra.

Marketingchef i Arla Foods USA Jens Kauffman tror på gode chancer for gevinst med de nye produkter:

”Vores stand har været velbesøgt, og vi har fået meget positive reaktioner produkterne”, siger han.

IDDBA står for International Dairy Deli Bakery Association, og IDDBA messen, der åbnede søndag og sluttede tirsdag, er den førende messe for leverandører, importører og distributører inden for afsætningen i supermarkedernes delikatesseafdelinger.

Langt hovedparten af Arla Foods’ årlige eksport til USA på godt 10.000 tons ost og smør afsættes fra delikatessediskene i supermarkederne.

”Messen er derfor den mest betydningsfulde for os på det amerikanske marked. Desuden sælger de fleste supermarkeder kun et udvalg af vore produkter, og her får vi muligheden for at præsentere den fulde linie over for indkøberne”, siger Jens Kauffmann.

Over 500 selskaber var repræsenteret på messen. Arla Foods præsenterede desuden de øvrige produkter i Mediterra serien samt Lurpak, Denmarks Finest skæreostene, sortimentet af skimmeloste under Rosenborg og endelig Dofino havartiostene, der fremstilles i Wisconsin, USA, i samarbejde med mejeriselskabet White Clover Dairy.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum