Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Arla-truck har fået museskader

Arla Foods’ udstillingstruck angrebet af mus


To mus troede formentlig, at de var kommet i museparadis, da de overvintrede i Arla Foods’ udstillingstruck.

Musene har haft hele Arla Foods’ internationale sortiment af mejeriprodukter til rådighed, og desuden har de kunnet gøre sig det behageligt i de halmballer, der dannede rammen om produktudstillingen.

Arla-trucken stod parkeret i en lejet garage efter sommerens deltagelse på dyrskuer m.m., og efter nytår blev trucken åbnet for at gøre den klar til den nye sæson. Her opdagede man de omfattende skader på produktudstillingen, der nu helt må fjernes og bygges op på ny.
Mistanken rettede sig hurtigt mod de små gnavere. Musefælder blev sat frem, og allerede den følgende morgen var de to formodet skyldige uskadeliggjort.

”Musene har virkelig boltret sig. Udstillingen var totalt splittet ad, og de har gnavet i samtlige produkter. Det er stadig en gåde, hvordan musene er kommet ind i bilen”, fortæller projektleder i Arla Foods Søren Bang Rasmussen, der står for udstillingstrucken.

Musene er dog i flere tilfælde blevet skuffet, da en del af de udstillede produkter, deriblandt Riberhus og andre oste, var tomme emballager. Til gengæld har musene ikke levnet noget af de langtidsholdbare produkter som f.eks. Karoline og Kelda saucerne.

Heldigvis har mejeriprodukterne åbenbart taget musenes fulde opmærksomhed, og der er således ikke blevet gnavet i ledninger, kabler, computerudstyr o.l.
Arbejdet med at bygge produktudstillingen op igen og gøre udstillingstrucken klar til en ny sæson går nu i gang.
Første arrangement er en familiedag på Bislev Mejeri 17. maj.


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum