Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Besøgstallet større end ventet på Taulov Mejeri

Besøgsaktiviteterne på Taulov Mejeri er en succes. Siden startskuddet 1. oktober sidste år har mejeriet haft 8.547 besøgende gæster. Medregnet de 5.611 besøgende, der fik deres rundvisninger aflyst i forbindelse med mund- og klovsygen, betyder det, at 14.000 mennesker har været interesseret i at få indblik i osteproduktionen på mejeriet.

”Det er forbavsende mange. Vi havde regnet med 12.000 besøgende, og her regnede vi højt”, siger besøgschef Sanne Vinther og påpeger, at formentlig flere besøgende havde booket sig ind, hvis mejeriet ikke havde lukket for gæster i forbindelse med mund- og klovsygen.

På Arla Foods’ øvrige to danske besøgsmejerier, Brabrand og Slagelse, ligger antallet af besøgende på forventet niveau. Det betyder 4.377 besøgende på Brabrand (plus 1.600 afbestillinger på grund af mund- og klovsygen) og 1.606 på Slagelse (248 afbestillinger).

I Sverige har Arla Foods ingen tilsvarende besøgsmejerier. Her har man satset mere på Arla Minior – en besøgsaktivitet for børn, som foregår ude på gårdene. Sidste år fik de 350 minior-gårde besøg af 37.000 børn i aldersgruppen 6-9 år.


Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum