Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Bigum: Niveauskifte i mælkeprisen

Mens mælkeprisen for 2002/03 kun ventes at falde lidt i forhold til budgettet, så vil mælkeprisen for det kommende år 2003/04 dykke betydeligt.

Det fremgik af adm. direktør Jens Bigums beretning på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i København i sidste uge. Dermed forberedte Jens Bigum Arla Foods’ andelshavere på et niveauskifte i mælkeprisen, idet der ikke er nogen bedring i sigte inden for en overskuelig årrække.

Han pegede på de faldende kurser i Arla Foods’ hovedvalutaer samt markedseffekterne af EU’s landbrugsreform, der træder i kraft 1. juli næste år. Dertil kommer en generel tilbageholdenhed hos forbrugerne og lave priser på det europæiske marked for mejeriprodukter.”Vi er fuldt ud klar over, at dette er en alvorlig udvikling for såvel selskabet som for andelshaverne. Vi lægger derfor også vægt på at begrænse faldet, så vidt det er muligt”, sagde Jens Bigum.

I jagten på besparelser advarede Jens Bigum dog om ikke at spare på de langsigtede tiltag, der skal sikre den fremtidige mælkepris.

”Vi må tilpasse os de nye omverdensvilkår på en måde, så selskabet fortsat kan opnå et efter omstændighederne fornuftigt indtjeningsniveau. Det er helt centralt, at vi fastholder vor strategiplan”, understregede han.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum