Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Brændstofbudgettet skrider

Med en prisstigning på 2,03 kr. pr. liter dieselolie siden maj 1999 må transportafdelingen under Arla Foods Division Medlemmer konstatere, at brændstofbudgettet nu begynder at skride. Alene på ind- og mellemtransport betyder stigningen en ekstraudgift på 0,66 øre pr. kg mælk.

Indsamlings- og mellemtransporttankbilerne i Danmark kører tilsammen ca. 33 mio. km om året. Da en tankbil kører i gennemsnit 2,5 km pr. liter diesel, betyder prisstigningen en merudgift på ca. 27 mio. kr. årligt.
“Indtil videre er det lykkedes at neutralisere prisstigningen gennem rationaliseringer. Men stigningen er nu så voldsom, at vi ikke kan ignorere den, og vi kommer nok til at revidere budgettet for det kommende år”, siger transportdirektør Jørgen Lyngsø.
Endelig kører Arla Foods’ firmabiler i Danmark årligt 7,3 mio. km, og da benzinprisen også er steget voldsomt, har det betydet væsentlige ekstraomkostninger.
Prisstigningerne rammer selvfølgelig også udbringningen af færdigvarer gennem Arla Distribution. I årets første 11 perioder har der været ekstraomkostninger på 4,2 mio. kr., og for hele regnskabsåret regnes der med en ekstraudgift på op mod 6 mio. kr. i forhold til det budgetterede.
I Sverige blev der før sommerferien foretaget en beregning, der viste, at prisstigningerne i det foregående halve år var på 10 mio. skr. Det betyder alene en omkostningsstigning på 0,5 øre pr. kg mælk. Siden er der sket yderligere prisstigninger.
I England var mange tankstationer tirsdag ved at løbe tør for brændstof på grund af demonstrationer og blokader. Arla Foods har dog selv så store brændstoflagre, at der ikke vil opstå mangel foreløbig.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum