Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Danapak Flexibel i fusion



Emballagevirksomheden Danapak, der indgår i Arla Foods-koncernen, er blevet enige med Teich Aktiengesellschaft, Østrig, om principperne for etablering af et strategisk joint venture-selskab inden for fleksibel emballage i Nordeuropa.

Parterne venter det nye selskab etableret ved en fusion af det Danapak-ejede selskab Danapak Flexibel A/S samt de to Teich-ejede selskaber Teich Flexibles Ltd. i Storbritannien samt Corona Packaging A/S i Danmark. Det nye selskab forventes at få hovedkontor i Danmark.

Danapak Flexibel har fabrikker i Slagelse og Horsens samt salgskontor og udviklingsafdeling i Odense. Teich Flexibles har fabrikker i Derby, England, og Dundee, Skotland, mens Corona Packaging har produktion i Ishøj.

Teich Aktiengesellschaft og dets tyske søsterselskab Haendler & Natermann GmbH, begge ejet af Constantia Verpackungen AG, der er børsnoteret på fondsbørsen i Wien, er Europas 3. største producent af fleksibel emballage.
Teich vil få en ejerandel på 60 pct. i det nye selskab, mens Danapak A/S vil eje 40 pct.
Årsomsætningen i det nye joint venture vil være omkring 850 mio. kr.

”Vi er blevet enige om principperne for det nye joint venture-selskab, og i løbet af de kommende måneder vil vi analysere synergierne i detaljer parallelt med, at vi færdiggør de juridiske dokumenter for selskabet og får de nødvendige myndighedsgodkendelser. Vores forretningsområde for fleksibel emballage bliver nu en del af en af Europas førende emballagekoncerner”, siger adm. direktør Mikael S. Christiansen, Danapak A/S.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum