Gå til indhold

Pressemeddelelse -

En heldig strømafbrydelse i Slagelse

Strømafbrydelsen på Sjælland i tirsdags kom ikke til at betyde nogen væsentlig produktionsnedgang for Slagelse Mejeri, som ellers var uden strøm i tre timer.

Personalet var ved strøm­svigtet klokken 12.45 i gang med rengøring, og når en strømafbrydelse nu skulle ramme, så var det et heldigt tidspunkt, fortæller centerchef Ole E. Hansen:

”Det kom ikke til at betyde noget for mælkeproduktionen, idet strømmen var kommet tilbage, inden vi skulle i gang med nattens produktion.”

Klokken 15.45 var der igen strøm på mejeriet, men mellem en tredjedel oghalvdelen af kunderne var stadig uden strøm og kunne således ikke afgive ordrer. Ingen kunder måtte dog undvære Arla Ekspres mælk onsdag, da mejeriet producerede mælk efter såkaldte nødordrer. En nødordre består af et gennemsnit af, hvad en given butik har modtaget af mælk f. eks indenfor den seneste uge.

Hos landmændene, der leverer til Slagelse Mejeri, skabte strømsvigtet heller ikke panik. Enkelte steder blev malkning og afhentning af mælk forsinket op mod tre timer, men alle tog det roligt.

Slagelse Mejeri modtager dagligt 460 tons mælk, og onsdag manglede der 10 tons, hvilket Ole E. Hansen betegner som marginalt.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum