Skip to main content

England fejrer 100-året for Lurpak med "skrab og vind"-konkurrence

Pressemeddelelse   •   Nov 30, 2001 11:29 CET

Engelske forbrugere kan nu købe et halvt pund Lurpak og vinde tusindvis af gode engelske pund. De skal blot skrabe sig vej til bunden af et bæger Lurpak Spreadable eller skrabe bagsiden af folien på en pakke Lurpak smør for at se, om de har vundet. Der er i alt 40 kontante præmier fra 500 til 25.000 engelske pund, hvilket giver en samlet præmiesum på omkring 1,2 mio. dkr.

Konkurrencen er sat i værk af Arla Foods Division UK for at fejre 100-året for smørmærkets ankomst i England. I begyndelsen af det forrige århundrede kom smørret med skib fra Esbjerg i store trætønder, og lokale købmand solgte det videre i skiver. Først i 1957 blev Lurpak solgt i den klassiske sølvemballage med lurmærket, og i 1997 blev Lurpak Spreadable (Kærgården) introduceret for englænderne, som i dag køber over 2,5 mio. pakker hver uge.

Der sælges hvert år Lurpak og Lurpak Spreadable i England for mere end 100 mio. pund eller 1,2 mia. dkr.