Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Erhvervspris til mejerichef J.C. Holm og Nr. Vium Mejeri


En rørt J.C. Holm modtog Erhvervsprisen 2002 af formanden for Videbæk Kommunes Erhvervsråd, Preben Laugesen. Mejerichefens hustru, kontorassistent Else Holm, har også del i æren, da hun har været ansat i mejeriets administration siden 1971.

Det var en bevæget mejerichef J.C. Holm, der i sidste uge modtog Erhvervsprisen 2002 af Videbæk Kommunes Erhvervsråd.

Erhvervsrådet var ikke i tvivl om, at Arla Foods skulle have prisen i år, og selv om prisen normalt uddeles til virksomheder, der har udført en væsentlig indsats for Kommunens erhvervsliv, var man enige om, at den lokale personlighed Holm skulle hædres.
”Han har om nogen været med til at præge udviklingen og påvirke beslutninger omkring udbygningen af vore mejerier. Holm har haft store visioner og medvirker til at sætte Videbæk på landkortet som Danmarks mejerikommune nummer et”, sagde erhvervsrådets formand Preben Laugesen ved prisoverrækkelsen.

63-årige Holm har siden oktober 1973 været chef for Nr. Vium Mejeri, der med 500 ansatte er en af de største og ældste virksomheder i Videbæk Kommune.
”Jeg er stolt og beæret over prisen. Jeg modtager den med en stor tak til alle, der har gjort denne eventyrlige mejeriekspansion mulig. Tak til min ledergruppe på Nr. Vium for entusiastisk medvirken. Tak til den store og fleksible medarbejderskare, der altid beredvilligt har taget en ekstra tørn, når kunderne gav ekstra weekendarbejde”, sagde mejerichefen.

Prisen består af en 40 cm høj skulptur i stål, der er en minikopi af kunstneren Per Arnoldis vredne V, som står i en rundkørsel ved indkørslen til Videbæk by.





Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum