Gå til indhold

Pressemeddelelse -

EU godkender Arlas køb af Allgäuland-Käsereien

EU’s konkurrencemyndigheder har givet grønt lys for Arla Foods’ køb af det sydtyske mejeri Allgäuland-Käsereien.

Direktør for Arlas internationale markeder, Tim Ørting Jørgensen, glæder sig over, at Allgäuland-Käsereien dermed bliver en del af Arla. I september i år sagde Allgäulands mælkeproducenter ja til Arlas købstilbud, og med godkendelsen fra EU kan overtagelsen træde i kraft 8. november.

Tyskland er et af Arlas kernemarkeder, og målet er at blive et af landets tre største mejerier. I begyndelsen af året blev det første vigtige skridt taget gennem fusionen med nordtyske Hansa-Milch, som producerer friskvarer og smør. Med købet af Allgäuland-Käsereien får Arla også et fodfæste i det sydlige Tyskland.

"Vi ser et stort potentiale i Allgäuland-Käsereiens produktion af ost. Her er tale om fremragende specialoste med internationalt potentiale, og det er derfor, at mejeriet er interessant for Arla Foods. De har nogle produkter, som supplerer de oste, vi allerede har i Arla og blandt andet markedsfører under kvalitetsmærket House of Castello®. Så vi  ser store muligheder for Allgäulands produkter – ikke kun i Tyskland," siger Tim Ørting Jørgensen.

"Lige nu ser vi på, hvordan vi kan samle Arlas tyske organisation og lægge en samlet plan for Arlas fremtid i Tyskland," siger han.

Fakta om Allgäuland-Käsereien
• 1.338 mælkeproducenter
• 4 produktionsanlæg
• 306 ansatte
• Indvejning: 232 mio. kg mælk
• Primært ost og smør, men også friskvareprodukter
• 30 procent medejerskab af valle joint-venturet Milei (70 procent ejes af japansk partner).
• 50 procent af joint venturet, Bergland (50 procent ejes af Bayernland).
• Årlig omsætning: 307,8 mio. euro.
• Læs mere på www.allgaeuland.de

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum