Skip to main content

Feta-forbrug fordoblet på fem år

Pressemeddelelse   •   Jul 18, 2001 16:10 CEST

Det er sommer, naboerne er samlet, og der dufter af grillbriketter. Så skal der salat på havebordet. Og for rigtig mange danskere er fetaost blevet en uundværlig ingrediens i salaten. Der sælges tre gange så meget feta i juli som i december.

På de sidste fem år er forbruget af feta fordoblet – fra 589 tons i 1995 til over 1.200 tons sidste år.

”Stigningen skyldes flere ting. Den brede befolkning er begyndt at spise feta, måske lokket af vores mange varianter med krydderier enten i fetaen eller i lagen. Desuden har vores fedtfattige Cheasy Salattern haft stor succes,” siger produktchef Morten Hansen.

Han nævner også, at feta ikke længere kun bruges i salat, men også i for eksempel ovnretter. Danskerne går dog ikke så vidt som til at spise feta til silden ved julefrokosten.