Skip to main content

Fødevarefremstød i Tyskland

Pressemeddelelse   •   Sep 03, 2003 15:46 CEST

Fredag skydes en kampagne i gang, der skal gøre de tyske detailhandels-indkøbere og de tyske forbrugere opmærksom på fødevarer fra Danmark. Det sker i Lübeck ved en reception, som vil blive åbnet af Prins Henrik med et efterfølgende seminar om danske fødevarer.

Kampagnen har overskriften ”daenische essen”, og den bevidst forkerte stavemåde er valgt, fordi omdrejningspunktet i fødevarefremstødet er en portal på internettet. Portalen vil blive præsenteret af fødevareminister Mariann Fischer Boel i oktober på verdens største fødevaremesse Anuga i Köln.

Bag kampagnen står den danske ambassade i Berlin og FødevareIndustrien i Dansk Industri. 13 danske virksomheder deltager i kampagnen heriblandt Arla Foods og Rynkeby.