Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fratrædelser

Koncerndirektør Finn Bitsch, 54 år, forlader sin post i Arla Foods pr. 1. juli i år for at starte egen konsulentvirksomhed i Sverige. Ved fusionen mellem Arla og MD Foods i 2000 blev der indgået en tre-årig aftale, som Finn Bitsch ikke har ønsket at forlænge.

I en to-årig periode vil Finn Bitsch være tilknyttet Arla Foods som konsulent på halv tid. Finn Bitsch er født dansk, men har boet og arbejdet i Sverige siden 1973 og bor fortsat i Sverige. Finn Bitsch’ opgaver vedrørende andelshaverspørgsmål vil blive overtaget af koncerndirektør Michael Stevns.

Efter otte år som direktør for Arla Foods plc har David Salkeld meddelt, at han fratræder sin stilling. Han har fået en ny stilling som adm. direktør for den britiske fødevarevirksomhed Grampian Country Foods Plc.

Hans afløser bliver adm. direktør i Arla Foods International Mikael Sternberg Christiansen, 37, som dermed bliver divisionsdirektør i Division UK og samtidig direktør for Arla Foods plc. Mikael Sternberg Christiansen vil fortsat varetage opgaverne i forbindelse med Arla Foods International.

Mikael Sternberg Christiansen kom til Arla Foods i 1995 fra en stilling hos konsulentvirksomheden Aarsø Nielsen & Partners. Han blev dengang ansat som business development director i Arla Foods plc i England. I 1996 blev han udnævnt til regionsdirektør for Amerika. Herfra blev han i 1998 hentet til stillingen som adm. direktør i emballagevirksomheden Danapak.

Mikael Sternberg Christiansen kom tilbage til Arla Foods i august 2002 til stillingen som adm. direktør for Arla Foods International.


Finn Bitsch


Michael Stevns


David Salkeld


Mikael Sternberg
Christiansen

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum