Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Fromageries Bel køber Leerdammer

Det franske mejeriselskab Fromageries Bel har købt det hollandske mejeri Leerdammer.

Dermed kan Bel føje en af Hollands bedst kendte oste til den række af kendte oste, selskabet sælger under mærker som Port-Salut, Mini Babybel og ”Den leende ko”.

Leerdammer er ifølge selskabet selv det største europæiske brand for fast ost med et samlet salg i 2001 på 292 mio. euro (2,17 mia. kr.).

I Holland regnede mange med, at Leerdammer ville blive købt af det hollandske andelsselskab Campina, der dog ikke ville give 190 mio. euro for Leerdammer.

Det ville derimod det franske aktieselskab Bel, der med en omsætning i 2001 på godt 1,75 mia. euro (13,1 mia. kr.) er en af de store udbydere af mærkevareost.

De nye franske ejere har ingen planer om at flytte produktionen af Leerdammer fra mejeriet i Schoonrewoerd ved byen Leerdam.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum