Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Gul ost fra Arla får global identitet

Dofino bliver nyt globalt varemærke i Arlas kategori for gul ost. Satsningen skal vende den negative udvikling på området.

”Sidste år var vores volumener ganske enkelt ikke tilfredsstillende. Konkurrencen er øget væsentligt, og vi har ikke kunnet leve op til forventningerne. Det faktum, at vi mangler et stærkt internationalt varemærke inden for gul ost, gør os sårbare,” siger Mikael Sternberg Christiansen, der er chef for Consumer International.

For at styrke markedsføringen foretager Arla nu en international satsning, som vil kredse om varemærket Dofino. Det er ost til hverdagsbrug, som vil være i fokus for satsningen.
”Det er første gang, at vi laver en samlet indsats på gul ost-området og satser på ét mærke på tværs af landegrænserne. Dette bliver en væsentlig indsats i 2007,” siger Mikael Sternberg Christiansen.

I begyndelsen vil der være et begrænset sortiment under Dofino, men på sigt vil der blive lanceret flere varianter. Det betyder, at flere af Arlas eksisterende varemærker i gul ost kategorien skal erstattes med Dofino-navnet. De varemærker, der allerede har en stærk position som for eksempel Riberhus i Danmark, fortsætter dog i deres nuværende form.

”Satsningen på Dofino er vigtigst udenfor vores hjemmemarkeder, men varemærket bliver også lanceret i Danmark og Sverige. I først omgang satser vi på reklamekampagner i Spanien og Tyskland i løbet af 2007,” siger Mikael Sternberg Christiansen.
Dele af det nuværende Dofino-udvalg.

Dofino er et af selskabets ældste varemærker. Det er repræsenteret på en række markeder – blandt andet som en smagstilsat havarti i USA og som en niecheost med urter i Tyskland. Hidtil har mærket dog ikke haft et fælles design eller aktivt været ladet med samme værdier. Arbejdet med at skabe et helt nyt design og forsyne Dofino med en global identitet er netop påbegyndt.

”Dofino vil indgå i gruppen af produkter under det røde Arla Master Brand, så den nye identitet skal spille sammen med de værdier, der ligger i dette paraplymærke. Det kommer altså til at handle om høj kvalitet, velvære, inspiration og smagsoplevelser,” siger Mikael Sternberg Christiansen.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum