Skip to main content

Historiske vingesus på Arla Foods' Anuga-stand

Pressemeddelelse   •   Okt 15, 2003 15:47 CEST

Den tidligere sovjetiske præsident Mikhael Gorbatjov besøgte tirsdag fødevaremessen Anuga i Køln.

Koncerndirektør Andreas Lundby (t.h.) fik på Anuga ved et tilfælde mulighed for at veksle et par ord med den historiske statsmand Mikhael Gorbatjov (t.v.).
Ved den lejlighed blev der også tid til en kop kaffe ved Arla Foods' stand og en samtale med koncerndirektør Andreas Lundby.

“Det var lidt tilfældigt, at Gorbatjov besøgte Arla Foods, men han spurgte interesseret til virksomheden og til, om vi er parate til at investere i Rusland. Vi talte også om de gode relationer, der har været mellem Danmark og Rusland gennem tiderne”, fortæller Andreas Lundby og tilføjer, at det først og fremmest var en spændende oplevelse at tale med en mand, der om nogen har været med til at sætte den verdenspolitiske dagsorden og åbne verdensmarkedet mod øst.