Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Holstebro Flødeost udvider

Holstebro Flødeost har netop taget fat på et anlægsprojekt, der skal øge mejeriets årlige kapacitet fra 35.000 tons til ca. 50.000 tons.

Det er først og fremmest den stigende efterspørgsel fra eksportmarkederne på især fedtreduceret flødeost, der ligger til grund for beslutningen om at udvide kapaciteten.
Det samlede projekt, der omfatter udvidelser af råvarekapacitet, produktionsanlæg, tappemaskiner samt et nybyggeri, ventes at være afsluttet i 2004.

Produktionen af light-flødeoste er mere kompliceret og stiller større krav til udstyret og antallet af produktionsanlæg. Holstebro Flødeost har ikke egen indvejning, men modtager fløde og kærnemælk fra naboen, smørmejeriet Holstebro Mejeri.

For at give plads til udvidelserne i produktionen skal den nuværende administrations-bygning rives ned. En ny administrationsbygning skal opføres på den nuværende parkeringsplads, hvorfor der skal anlægges en ny parkeringsplads.
Arbejdet med at anlægge en ny parkeringsplads gik i gang i december, og omkring 1. oktober ventes den ny administrationsbygning at stå klar. Derefter vil man tage fat på den egentlige produktionsudvidelse.

Kapacitetsudvidelsen ventes ikke at medføre markant flere jobs, blandt andet på grund af den høje grad af automatisering i produktionen. Holstebro Flødeost har i dag omkring 230 ansatte.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum