Gå til indhold
Hver tredje har ikke nok tid til madlavning i hverdagen: Kast dig ud i spændende madprojekter i påsken

Pressemeddelelse -

Hver tredje har ikke nok tid til madlavning i hverdagen: Kast dig ud i spændende madprojekter i påsken

Påsken står for døren. Og selvom du ikke kan invitere familie og venner på årets påskefrokost, er påsken alligevel en god anledning til at gå i køkkenet. For den ekstra tid i hjemmet kalder på samvær for hele familien. Og hvad er hyggeligere end at sætte ossobuco på bordet, som du har kælet for hele dagen, eller at byde på friskbagte kanelsnurrer, du har snoet til perfektion?

For mange af os bliver påsken formentlig ikke, som vi havde regnet med for bare få måneder tilbage. Påskeferien sydpå og påskefrokoster i familiens skød er erstattet af hjemmehygge. Udover at give anledning til lange gåture, puslespil og gode film på Netflix, frigiver det også tid til, at du endelig kan få prøvet de større madprojekter af, som er blevet tilsidesat af arbejde, fitness og aftaler i hverdagen.

Ifølge en ny undersøgelse fra Karolines Køkken oplever mange danskere, at de i hverdagen kan blive udfordret på tiden, når maden skal på bordet. Hver tredje dansker svarer i undersøgelsen, at de ikke har tid nok i hverdagen til at lave mad. En påskeferie i hjemmet eller sommerhuset er derfor en oplagt mulighed til at afprøve nogle af de retter og bageprojekter, du ikke har tid til i hverdagen.

”Vi ved, at mange danskere mangler tid til madlavning i hverdagen. Påskeferien er derfor en oplagt anledning til at give dig i kast med nye opskrifter, teknikker og færdigheder, som du kan forkæle dig selv og hele familien med. Og som en ekstra bonus kan simreretter og bagværk sprede en skøn duft i hjemmet og gode smagsoplevelser i denne tid, hvor vi godt kan tillade os at kredse lidt ekstra for hyggen,” siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken gennem 26 år.

Eksperimentér med nye retter og afprøv dine færdigheder
Vi danskere er tilbøjelige til at lave de samme retter igen og igen. Det viser både Karolines Køkkens undersøgelser og søgninger i deres opskriftsdatabase, hvor du i dag kan finde hele 4.500 opskrifter. Men på trods af det store udvalg af opskrifter er retter som boller i karry og pasta med kødsovs gengangere i mange danske hjem. Ifølge Tove Færch er påskeferien derfor oplagt til at eksperimentere med nye retter.

”Vi kan lige så godt få det bedste ud af den ekstra tid, vi skal tilbringe i hjemmet. Og god, hjemmelavet mad skaber hygge og nydelse. Bag morgenboller med hjemmelavet surdej, lav din egen pizza og øv tyl-teknikker med et roligt håndelag, så du kan blive ekspert i ensartede macarons. Det er også oplagt at sætte lækre simreretter over fra morgenstunden, og lade duften sprede sig i løbet af dagen. Du kan for eksempel lave ossobuco med safranris,” siger Tove Færch og tilføjer:

”Du kan også lave forskellige lækre snacks, som hele familien kan spise i løbet af dagen. Det kan være saltede mandler, dadelkugler eller forskellige dip med hytteost eller cremefraiche, som du kan dyppe grøntsagsstænger eller hjemmelavet knækbrød i.”

Find ramsløg i naturen
Når du er ude at nyde en gåtur i forårsvejret, kan du også lede efter råvarer i naturen, som kan bruges i køkkenet.

”Lige nu kan du finde ramsløg i skovbunden, som kan bruges i supper eller i en hjemmelavet pesto, der er perfekt tilbehør til brødet, salaten eller pastaen,” slutter Tove Færch.

Tal fra Karolines Køkkens undersøgelse:
Analysen baserer sig på cirka 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 7. februar - 28. februar 2020. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse. Fuld repræsentativitet på de fire baggrundsvariabler er sikret ved efterfølgende vægtning.

Nøgletal:

  • 35 procent af 18-75-årige danskere mangler tid til at lave mad i hverdagen

Emner


_______________________________________________________________________________

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 9.700 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum