Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Hvid ost og vandmelon hitter i Aserbajdsjan

I Aserbajdsjan har Arla succes med at sælge hvid ost til landets ultimative sommerspise, vandmelon og hvid ost.

Hvad koldskål er i Danmark, er vandmeloner og hvid ost i Aserbajdsjan. Ligesom salget af koldskål eksploderer i Danmark om sommeren, kan man ikke køre på en landevej i Aserbajdsjan uden at finde mindst en bondemand, der med en bod fuld af friske vandmeloner, lokker med den ene halvdel af Aserbajdsjans ubetingede sommerspise, nemlig vandmelon og hvid ost. Derfor har Arla indledt en kampagne for at få solgt vores hvide ost, tidligere kaldet fetaost, i Aserbajdsjan. Og det går rigtig godt.

”Indtil videre sælger vi 85.000 pakker hvid ost i Tetra Pak emballage om ugen hernede. I sommersæsonen regner vi med, at vi på godt og vel tre måneder kan sælge 1,5 millioner pakker bare i Aserbajdsjan,” siger Export Manager Henrik Mortensen.

De tre køer vinder frem
Arla sælger hvid ost under mærket The Three Cows® i Aserbajdsjan og har cirka 90 procent af markedsandelen for pakket hvid ost i landet.

”Vi har været massivt til stede i mange år, så derfor er vores mærke kendt både i byerne, men også i de fjernere afkroge af landet. At købekraften med tiden er blevet større hernede, er jo kun med til at øge vores salg endnu mere,” siger Henrik Mortensen.

Og fordi Arla er den eneste producent, der er begyndt at koble vores hvide ost direkte sammen med vandmelonerne, er forventningerne store.

”Jeg tror, at vi er lige på nippet til, at The Three Cows® bliver synonym med hvid ost som ledsager til vandmeloner i Aserbejdsjan, hvilket vil være den optimale cementering af mærkets succes i landet,” siger Henrik Mortensen.

Stor kampagne
Helt konkret betyder det, at der er sat gang i en stor reklamekampagne, hvor busreklamer, billboards ved vejene og klistermærker på vandmelonerne er de bærende elementer.

”Selvom Aserbajdsjan er på vej frem, er der alligevel mindre organisering på tingene. Det betyder, at vi for eksempel selv er ude ved så mange forhandlere af vandmeloner som muligt for at sætte vores reklameklistermærker på melonerne,” siger Henrik Mortensen.

Men det gør ikke kampagnen dyr. Faktisk er omkostningerne ved kampagnen små.

”Med denne sommers kampagne har vi udsigt til at blive langt det mest foretrukne brand for hvid ost i Aserbajdsjan, og det er bestemt noget, der er værd at satse på,” siger Henrik Mortensen.


The Three Cows® i Aserbajdsjan:

  • The Three Cows® er hvid ost, der er pakket i Tetra Pak emballage i 200 gram og 500 grams forpakninger.
  • Aserbejdsjan har cirka otte millioner indbyggere og ligger ved det Kaspiske Hav mellem Iran Og Rusland.
  • Hvid ost, som The Three Cows®, er den mest foretrukne ostetype i landet.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum