Skip to main content

Investeringsbudget på 1,7 mia. dkr.

Pressemeddelelse   •   Okt 03, 2001 16:52 CEST

Et samlet investeringsbudget for det nye mejeriår på i alt 1,732 mia. dkr. mod et investeringsniveau sidste år på i alt 1,678 mia. dkr. Det var, hvad Arla Foods’ bestyrelse tirsdag sagde ja til.

Det er først og fremmest investeringer i ny kapacitet og i øget forædlingsgrad, der tæller på investeringsbudgettet, idet i alt 39 pct. af beløbet går til disse investeringer.

Investeringer i rationaliseringer tager yderligere 23 pct. Investeringer i vedligeholdelse af produktionsapparatet står for 16 pct. af investeringerne, mens investeringer i kvalitet og miljø tegner sig for henholdsvis 6 og 5 pct.

Det er naturligvis Division Produktion, der sætter sig på det største beløb, nemlig 550 mio. dkr., mens de store investeringer i moderne pulvertårne tegner sig for i alt 453 mio. dkr. Tredjestørste aftager af investeringsmidler er Division Sverige med 244 mio. dkr.