Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Kick-off til EM-kampagne

I næste uge fløjter fodboldlands- holdets hovedsponsor Arla en storstilet EM-kampagne i gang.

Knapt har stormen lagt sig efter det royale bryllup, før den næste store nationale begivenhed er på trapperne: Europamesterskaberne i fodbold i juni, hvor Arla som hovedsponsor for det danske fodboldlandshold er med på sidelinjen.

Allerede på søndag samles de udlandsprofessionelle landsholds- spillere i træningslejren i Vedbæk, og dagen efter skyder Arla EM-kampagnen i gang.

I dagligvarebutikkerne vil forbrugerne blive mødt af mandshøje skilte med landsholdsspillerne Claus Jensen, Martin Jørgensen, Thomas Helveg og Ebbe Sand iklædt nogle af Danmarks landsholdstrøjer fra tidligere slutrunder. På hjemmesiden arla.dk kan man derefter ved at gætte de slutrunder, der passer til trøjerne, vinde rejsegavekort og signerede landsholdstrøjer. På arla.dk vil man desuden kunne købe retro-landsholdstrøjer og en specialdesignet Arla Mini-EM-trøje til pigerne.

På hjemmesiden vil man også kunne læse sjove og anderledes historier fra den danske EM-lejr op til og under EM-slutrunden, der begynder 12. juni.

EM-konkurrencen er beskrevet i den gratis EM-avis, som vil ligge fremme i butikkerne. I avisen kan man også læse interview med landstræner Morten Olsen, checke den seneste mode for fodboldfans og teste, om ens fodboldviden er i EM-form. Desuden indeholder avisen et komplet kampprogram med alle kampene ved EM.

I butikkerne vil der også være forskellige events bygget op omkring den nye drikkeyoghurt Yoggi Yalla, serien af Arla Mini-produkter - med den seneste variant koldskål – samt de forskellige Mini Meal-produkter

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Bjarke Munk Kamstrup

Bjarke Munk Kamstrup

Pressekontakt Pressechef +45 2452 6956
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +45 9131 1260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods

Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark

Besøg vores andre nyhedsrum