Skip to main content

Kvarg-produktionen samles i Brabrand

Pressemeddelelse   •  Jun 19, 2002 17:25 CEST

I starten af 2003 flyttes både den danske og den svenske produktion af kvarg til Brabrand Mejeri fra henholdsvis Christiansfeld Mejericenter og Götene Mejeri.

Det besluttede koncernledelsen tirsdag efter indstilling fra Division Danmark og Division Produktion.

Produktionen fra Christiansfeld Mejericenter overføres i løbet af januar 2003, og produktionen fra Götene Mejeri i februar 2003.

For at gennemføre projektet skal der investeres 9,5 mio. kr. på Brabrand Mejeri.

Overflytningen vil berøre 7 medarbejdere på Christiansfeld Mejericenter og 5 medarbejdere på Götene Mejeri, som alle vil blive tilbudt et andet job på deres nuværende arbejdsplads.