Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Laborant fra Taulov vandt VM-sølv i triatlon

Laborant Rita Jensen fra Taulov Mejeri har i weekenden svømmet, cyklet og løbet sig til en sølvmedalje ved verdensmesterskaberne i triatlon i Fredericia. Hun blev nummer to i aldersgruppen 45-49 år ved at gennemføre en ironman – 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42 km løb – på i alt 11 timer og 24 minutter.

”Jeg har før gennemført en time hurtigere, så jeg har ikke præsteret mit absolut bedste. Men jeg havde en krise på cykelturen, hvor det satte ind med blæst og regn cirka halvvejs. Derfor tog det cirka 10 km at komme ordentlig i gang med løbeturen bagefter. Men alt i alt er jeg godt tilfreds. Hende, der vandt, var noget bedre end mig,” fortæller Rita Jensen, som tabte til Vibeke Hansen fra København.

Kollegerne på Taulov Mejeri fik først lejlighed til at lykønske Rita Jensen onsdag, for hun holdt nemlig fri først på ugen, både for at få benkræfterne tilbage og for at hjælpe arrangørerne i Fredericia med at rydde op efter den store begivenhed.


Laborant Rita Jensen fra Taulov Mejeri vandt sølvmedalje ved VM i triatlon i Fredericia.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum