Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Landsholdet må undvære jordbærrene



Arla Mini mælkedrikkene kom frem til spillerhotellet i Sydkorea, men jordbærrene nåede ikke frem. Selvom VM-spillerne nu ikke får jordbær til fløden indeholdt sendingen ingredienser til en anden af danskernes foretrukne sommerspiser koldskål i sendingen, der foruden fløde indeholdt gammeldags kærnemælk og pasteuriserede æg.
Foto: Per Kjærbye

De danske landsholdsspillere må undvære jordbærrene til fløden, efter at en sending danske jordbær mandag blev tilbageholdt af de sydkoreanske toldmyndigheder.

De 20 bakker friske danske jordbær, i alt 10 kg, var en del af en sending fra Arla Foods på i alt 500 kg hovedsageligt med mejeriprodukter til den danske landsholdslejr.

Arla Foods har tidligere fået grønt lys fra de japanske og koreanske myndigheder til at forsyne landsholdet med mejeriprodukter uden om de normale toldregler. Men mens mejeriprodukterne således gik glat igennem tolden, blev jordbærrene tilbageholdt af toldmyndighederne.

”Vi havde på forhånd fået besked fra de sydkoreanske myndigheder om, at det også var tilladt at indføre jordbær. Men da sendingen mandag ankom til Sydkorea var beskeden en anden. Det viste sig nu, at det var forbudt at indføre jordbær”, fortæller logistikchef i Globalt Indkøb, Claus Haase, der sammen med sponsorchef Benny Eriksen koordinerer sendingerne til landsholdet under VM-slutrunden.

I løbet af mandagen forsøgte man at forhandle sig frem til en løsning på problemet og også den danske ambassade i Sydkorea gik ind i sagen for at sikre, at Danmarks drenge kunne få jordbær med fløde, men bestræbelserne var nytteløse.

Jordbærrene er formentlig blevet blev destrueret, mens mejeriprodukterne ankom til landsholdets hotel i byen Namhae tirsdag aften. Selvom VM-spillerne nu ikke får jordbær med fløde har landsholdets kok Per Thøstesen alle muligheder for at tilberede en anden af danskernes foretrukne sommerspiser, koldskål, idet sendingen foruden fløde indeholdt gammeldags kærnemælk og pasteuriserede æg.

Sendingen var den anden til Sydkorea og den fjerde i alt siden landsholdet begyndte VM-forberedelserne i Japan for knapt tre uger siden.
Flere sendinger er allerede ved at blive planlagt, men de vil kun blive sendt af sted, hvis Danmark går videre fra den indledende runde til slutspillet, der for Danmarks vedkommende vil skulle foregå i Japan.

Her vil man igen forsøge at få jordbær frem til de danske spillere, og derfor undersøges det nu, om man kan risikere at støde ind i de samme problemer omkring indførelse af jordbær i Japan.



Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum