Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lurpak Lighter Spreadable er et stjerne-produkt

Det førende magasin for den engelske fødevarebranche The Grocer har i denne uge kåret Lurpak Lighter Spreadable til ”Star Product” blandt samtlige mejeriprodukter i deres årlige undersøgelse af levnedsmidler.

Bladet er branchemagasin for de dele af detailhandelen, som har med fødevarer at gøre, og hvert år gennemgår bladet en række produkter og bedømmer deres position på markedet, lancering, markedsføring m. m.

”Kåringen er en anerkendelse af den succes, vi har haft med lanceringen af Lurpak Lighter Spreadable. Den vil betyde, at indkøbere og handlende vil få et forstærket indtryk af Lurpak Lighter Spreadable som et produkt af virkelig høj kvalitet, som de hellere må have med på hylden”, siger produktchef for Lurpak i England, Danny Micklethwaite.

Produkterne i The Grocer’s bedømmelse er delt op i kategorier og underkategorier. Lurpak Lighter Spreadable, som svarer til Den Nye Kærgården, vandt ikke bare kategorien ”margariner og blandingsprodukter”, men hele mejeri-kategorien.

Produktet har været på markedet siden 10. september, og er allerede det 13.-største blandingsprodukt på det engelske marked - en liste, der har Lurpak Spreadable som nummer et.



Lurpak Lighter Spreadable svarer til Den Nye Kærgården på det danske marked. Produktet indeholder 25 pct. mindre fedt end den originale Kærgården.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum