Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lurpak sponsorerer kokken Jamie Oliver

Den kendte engelske kok Jamie Olivers nye tv-serie på engelsk tv Jamie’s Kitchen bliver sponsoreret af Lurpak.

Det er første gang, at Lurpak satser på denne type af sponsoraftaler, og man forventer, at mærket vil nå et yngre publikum. Lurpak vil være synlig i form af et reklameindslag i begyndelsen og slutningen af hvert afsnit samt i forbindelse med reklameblokke i løbet af udsendelsen.

”Jamie Oliver bliver opfattet som cool, moderne og naturlig. Hans person og madlavningsstil tiltrækker personer mellem 18 og 35 år. I serien prøver han at få unge forbrugere til virkelig at tænke over, hvilken type mad de spiser. Det passer også godt sammen med, hvad vi gerne vil opnå”, siger Brand Manager for Lurpak hos Arla Foods i Leeds Danny Micklethwaite.

I den nye serie Jamie’s Kitchen, vil han uddanne en gruppe uerfarne unge mennesker til professionelle kokke. Samtidig åbner Jamie Oliver en ny restaurant i London, hvor det er tanken, at hans nyuddannede kokke skal arbejde. Tv-serien består af fem programmer, som hver varer en time, og har premiere i England 5. november.


Jamie Oliver er via tv-serier og kogebøger blevet kendt som Englands måske mest spændende kok.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum