Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Mælkebaserede drikke giver sodavand sund konkurrence

Efter at salget af sodavand gennem mange år er steget voldsomt, er udviklingen nu vendt til fordel for drikke uden kulsyre.

En undersøgelse foretaget af Tetra Pak viser således, at forbruget af mælkebaserede drikke, det vil sige hvid mælk, mælk med smag og syrnet mælk, steg fra 110 liter pr. dansker i 2000 til 113 liter i 2001. I samme periode faldt forbruget af sodavand fra 87 til 76 liter pr. dansker.
Den tendens mærkede Arla Foodservice på fagmessen for hotel-, restaurant- og cateringsektoren, Tema2003, i Bella Center i denne uge, hvor Arla Foods deltog med en stor stand.

”Der var meget stor interesse for vores drikkeprodukter – ikke mindst Matilde Café, som nu også kommer til at omfatte en række nye milkshakes og smoothies.
Blandt andet DSB og 7Eleven var meget interesserede”, fortæller kategorichef Henrik Diekema, Division Danmark, og han fortsætter:

”Interessen falder helt i tråd med den trend, vi ser i øjeblikket, nemlig at folk gerne vil have nogle sunde alternativer inden for drikkevarer, når de skal have noget at drikke på farten”.




Arla Foodservice var med på fag-
messen Tema2003 med blandt andet
en speciel køler til mellemmåltider
designet til kantiner.

Der var godt 40.000 besøgende på messen, der er Skandinaviens største inden for sit område, og Henrik Diekema regner med, at omkring 12.000 gæster besøgte Arla Foods’ stand. Ud over de nye produkter fra Matilde Café havde Arla Foodservice også en speciel køler til mellemmåltider designet til at stå i kantinen og en dispenser til varme drikke med som nyheder på messen.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum