Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Mælkeproteiner kan bruges til tandpleje

At forskning i proteiner hos Arla Foods og Danisco kan bruges i skibsindustrien og hospitalssektoren kan lyde mærkeligt. Men det er ikke desto mindre potentialet i et nyt samarbejde om proteinbaseret overfladebinding.

Arla Foods forsker hele tiden i udvikling af nye produkter. Men i forskningsarbejdet støder man ofte på viden, der ikke kan bruges i virksomhedens egen forretning, men som kan udnyttes andre steder. I den forbindelse har Arla Foods indledt et projektsamarbejde med Danisco, iNano Århus Universitet og Århus Univeritetshospital om såkaldt ”proteinbaseret overfladebinding”.
Projektet kan have store både sundhedsfaglige og kommercielle perspektiver. Hvis man eksempelvis kan få proteiner til at binde på overfladen af en del, der skal implanteres i kroppen (som f.eks. et knogleimplantat), kan man få knogle og implantat til at vokse hurtigere sammen. En anden mulighed på sundhedsområdet er, at få et tandbeskyttende protein, der indgår i tandpasta til at binde på tænderne. Et helt andet område, hvor den proteinbaseret binding kan bruges, er ved miljøvenlig skibsmaling, hvor man i dag må benytte meget skrappe midler til at beskytte et skib mod alger og andre tærende elementer under vand.

Umiddelbart synes ingen af de nævnte områder at ligge inden for Arlas normale produkt interesseområder, men der er alligevel en meget tæt forbindelse. Et af de proteiner, som indgår i projektet, er nemlig proteinet Osteopontin, som kan udvindes fra mælk eller valle. Proteinet har en meget kraftig binding til bl.a. Calcium og har således formodentlig en funktion i opbygningen og nedbrydningen af knogler, tillige med en effekt på mundhulens bakterier via ændring af tandens overfladeegenskaber og hermed belægningen på tanden.

Projektet betyder ikke, at Arla Foods har planer om at begive sig ind i helt nye forretningsområder, men både Arla Foods og Danisco ønsker sammen med forskningsverdenen at videreudvikle mulighederne og derefter overdrage dem til virksomheder inden for de relevante områder.

”Der er flere fordele ved at gå ind i projektet sammen. Vi kan begge lære noget nyt ved at samarbejde og vi kan sammen skabe fælles danske innovative tiltag. Samtidig kan resultaterne generere værdi til vores virksomheder på flere måder,” siger Henrik J. Andersen, der er forskningschef i Arla Foods og adjungeret professor ved iNANO.

Projektet er i dag blevet positivt vurderet af Højteknologifondens bestyrelse, som har besluttet at støtte projektet økonomisk med 15 mio. kr. ud af et totalt budget på 30 mio. kr.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum