Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Mælkepulverfabrikken Samden lukkes

Mælkepulverfabrikken Samden lukker til sommer. 80 medarbejdere fik besked tirsdag eftermiddag.

Mælkepulverfabrikken Samden i Åbenrå skal lukkes med udgangen af juni 2006. Det besluttede Arla Foods' bestyrelse på et møde i dag, tirsdag. Tirsdag eftermiddag blev de 80 medarbejdere på Samden informeret på et fællesmøde. Der blev som normal procedure nedsat et forhandlingsudvalg umiddelbart herefter, som skal hjælpe de 80 ansatte videre til nye jobs.

En af dem er Bjarne Bundesen, der ud over at være mejeriarbejder på Samden også er medarbejder- repræsentant i Arla Foods' bestyrelse.

"Jeg er totalt rystet. Det var helt uventet for mig, men jeg håber, at så mange som muligt af mine kolleger får et job gennem forhandlingsudvalgets arbejde", siger han.



Beslutningen er en effekt af sparerunden i Arla og en konsekvens af, at Arlas øvrige mælkepulverfabrikker i de senere år er blevet moderniseret og udvidet.

"Vi har nu kapacitet til at håndtere råvaren på de andre virksomheder uden om Samden, og derfor kan vi ikke forsvare at holde Samden kørende. Vi er alle under pres for at optimere og effektivisere driften" , forklarer produktionsdirektør i Arla Foods Ingredients Lars Dalsgaard.

Enkelte dele af Samdens produktion stoppes helt, mens resten flyttes til de øvrige virksomheder - eksempelvis kan valleproduktionerne foretages på Danmark Protein (DP) i Nr. Vium og Hoco i Holstebro. I den forbindelse bliver der brug for op til fem nye medarbejdere hvert sted.

Når Samden er lukket, vil Arla Foods have fire mælkepulverfabrikker i Danmark, som ud over Hoco og DP er Akafa i Aalborg og Arinco i Videbæk. I Sverige har koncernen fabrikker i Visby, Götene og Vimmerby.

Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum