Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Mælkereklame har gennemslagskraft

Nogen synes, den er sjov og interessant, andre mener, at den er irriterende. Uanset hvad, så gør reklamen for Arla Ekspres det, en reklame skal gøre – skabe opmærksomhed.

Reklamefilmen med de to nattergale, der råber Aaarlaa ud over Møns Klint, har, siden den blev vist første gang, konstant været med på TV2/Reklames top 10-liste over de mest populære reklamer. Den har også været nomineret til årets hadereklame i Politiken.
Men er den så en succes eller en fiasko?

En ny måling, som analysefirmaet Mill­ward Brown har foretaget, viser, at reklamen for Arla Ekspres vækker tre gange så meget opmærksomhed, som den foregående reklame for mælk – den med drengen, der forsøger at gemme sin kalv i klædeskabet.

De personer, der er blevet spurgt om deres holdning til Arla Ekspres-reklamen, har sat kryds ved ord som enestående, interessant, forstyrrende, medrivende og irriterende. Ord, som ikke er blevet valgt, er eksempelvis kedelig og beroligende.

”Reklamen slår ud på de rigtige ord. Det værste, man kan lave, er en reklame, som folk ser og glemmer to sekunder efter”, siger Karsten Jeppesen, produktchef for drikkemælk i Division Danmark.
At reklamen så også er på nogens hadelister, bekymrer ikke produktchefen.
”Sådan er det, når man laver noget, der er anderledes. Det er ikke noget mål i sig selv, men det er heller ikke afskrækkende. Det vigtigste er, at den har gennemslagskraft, og Arla Ekspres-reklamen er god til at slå navnet fast og fortælle budskabet om, at mælken er helt vild frisk”.

Arla Foods' anden store reklamekampagne vækker også opmærksomhed. Kampagnen går ud på at finde en fjerde Arla Mini-pige m/k til at repræsentere den nye jordbærvariant, og det får dagligt 20-30 personer til at gå med på spøgen ved at indsende billeder og film af sig selv på nettet.
Flere personer blev op til jul filmet i forskellige danske storcentre, og i næste uge vil man kunne se nogle af kandidaterne på www.ministars.dk.


Se mere om de to kampagner her:
Arla Ekspres
Arla Ministars



Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum