Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Minimælk har ændret forbrugsmønsteret

Danskernes forbrugsmønster har ændret sig markant, siden minimælken kom på markedet i begyndelsen af 2001.

Ifølge den seneste mejeristatistik, som Mejeriforeningen netop har offentliggjort, var 2001 året, hvor kurven for skummetmælk fik et tydeligt knæk opad. Minimælken hører med sin fedtprocent på 0,5 ind under kategorien for skummetmælk.

I 2000 drak danskerne 116 mio. liter skummetmælk, og i 2001 var dette steget til 162,4 mio. liter – en forøgelse på 46,4 mio. liter. Til sammenligning har den den næsthøjeste årlige forøgelse gennem de seneste ti år været på 13 mio. liter.

Forbruget af letmælk tog derimod et stort dyk fra 286,9 mio. liter i 2000 til 251 mio. liter året efter – et fald på 35,9 mio. liter. Letmælksforbruget har ellers ligget rimeligt stabilt i det seneste årti.

Sødmælkforbruget har været jævnt faldende i mange år, og sidste år tog forbruget endnu et skridt ned ad bakke til 104,1 mio. liter.

Fordelt på danskerne betyder det, at hver enkelt drak 30,7 liter skummetmælk i 2001 mod 21,7 liter året før. Der blev i 2001 drukket 46,9 liter letmælk pr. dansker mod 53,8 året før og kun 19,4 liter sødmælk i 2001 mod 21,8 liter i 2000.




Emner

Kontakt

Arla Pressevagt

Arla Pressevagt

Pressekontakt Kun henvendelser fra pressen. +45 91 310 310
Jonas Barfoed

Jonas Barfoed

Pressekontakt Pressemedarbejder +4591311260
Susie Munk Jensen

Susie Munk Jensen

Pressekontakt PR & Communication Manager +45 24640663

Creating the future of dairy

Vi er en global mejerikoncern og et andelsselskab. Vores vision er at skabe fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig vis.

Arla Foods
Sønderhøj 14
8260 Viby, Danmark
Besøg vores andre nyhedsrum